Læbe-gane-spalte, samlebetegnelse for medfødte misdannelser, der enkeltvis eller i kombination inddrager overlæben, overkæbegummen og ganen i form af en spaltedannelse. I fosterlivet anlægges disse strukturer som to sidelapper og en midterlap, der normalt vokser helt sammen. Spaltedannelsen opstår ved manglende sammenvoksning og er en af de hyppigst forekommende medfødte misdannelser, der optræder hos 2 ‰ af nyfødte børn, i Danmark med ca. 140 nye tilfælde årlig.
Ca. 20 % har kun læbespalte (cheiloschisis eller hareskår, således betegnet, fordi den kløftede overlæbe har lighed med harens); læbespalten kan være enkelt- eller dobbeltsidig. Ca. 50 % har læbe-gumme-gane-spalte (cheilopalatoschisis), som ligeledes kan være enkelt- eller dobbeltsidig. Ca. 25 % har isoleret ganespalte (palatoschisis). Børn med en stor ganespalte kan ikke danne det undertryk i munden, som er nødvendigt for at kunne die, og må ernæres med moderens udmalkede mælk via en særligt udformet sut.
Behandlingen er fra 1985 centraliseret på Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling. Læbespalte opereres, når barnet er 8-10 uger gammelt. Hvis der desuden er ganespalte, lukkes den bløde gane samtidig, mens den resterende spalte i den hårde gane lukkes, når barnet er 1-3 år gammelt. Der er dog en stigende tendens til individualisering af operationstype og operationstidspunkt. Både hvad angår tale og udseende, er resultaterne af den kirurgiske behandling tilfredsstillende.
Bortset fra tilfælde, der var udløst af lægemidlet thalidomid, har der ikke kunnet påvises ydre årsager til deformiteten. Læbe-gane-spalte optræder dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger, mens isoleret ganespalte er dobbelt så hyppig hos piger. I et vist omfang indgår arvelige forhold, dog adskilles isoleret ganespalte arvemæssigt fra de øvrige tilfælde. Hvis et forældrepar til et barn med deformiteten selv er uden kendt arvelig disposition, er der 3-4 % risiko for, at det næste barn skal få sygdommen. I sjældne tilfælde kan sygdommen ledsages af andre misdannelser i form af hjertefejl, klumpfod m.m. I disse tilfælde drejer det sig ofte om særlige syndromer med en langt større grad af arvelighed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.