Metaplasi, ændring af slimhinde- eller bindevævsceller til andre typer celler, der normalt ikke ses det pågældende sted. Metaplasi skyldes unormal påvirkning af et væv, fx når luftvejenes normale cylinderepithel ændres til pladeepithel pga. rygning. Desuden kan der forekomme pladeepitheldannelse i galdeblærens eller urinblærens slimhinder, når der er sten i disse organer, og knoglevæv i muskler og sener ved gentagne, kraftige fysiske påvirkninger.

Faktaboks

Etymologi
Ordet metaplasi er afledt af græsk metaplassein 'omforme', af meta- og plassein 'forme, danne'.

Selve det metaplastiske væv er godartet, men der kan i nogle tilfælde forekomme andre påvirkninger, som fører til dannelse af en kræftsvulst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig