Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
autolyse, celledød pga. frigørelse af proteinopløsende enzymer, som normalt forekommer i sækformede dannelser (lysosomer) i cellelegemet. Når lysosomernes vægge nedbrydes efter cellens død, opstår en slags selvfordøjelse.
Ordet autolyse kommer af græsk auto- og lysis 'opløsning'. |
Betegnelsen autolyse anvendes sjældent om celledød i den levende organisme (se nekrose), men overvejende om det generelle henfald af celler efter dødens indtræden. Senere afløses autolyse af forrådnelse, når bakterier trænger ind i legemet fra de indre og ydre overflader.
Steen Olsen: autolyse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42312 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon