lårhalsbrud

Lårhalsbrud, hoftebrud, knoglebrud i lårbenets hals (collum femoris) eller i dennes overgang til selve lårbenet ud for hoftens store knoglefremspring (trochanter major). Disse knoglebrud rammer næsten udelukkende personer over 60 år pga. øget faldtendens og knogleskørhed; navnlig kvinder rammes. Bruddet opstår ved fald mod knoglefremspringet. Symptomerne er smerte i hofteregionen og deformitet, således at benet bliver kortere og er drejet udad. Som regel er gang umulig, ligesom patienten ikke kan løfte benet i liggende stilling. Ved røntgenundersøgelse konstateres bruddets nøjagtige sæde.

Siden midten af 1900-t. er næsten alle med hoftebrud blevet opereret, så de efter en eller to dage er i stand til at gå selv under genoptræningen. Bruddene af collum femoris fastgøres ved operationen med skruer. Hvis hoftehovedet er gledet helt af, og blodforsyningen til hoftehovedet er truet, indsættes et kunstigt lårbenshoved (Moore-protese). Ved operation af brud ud for knoglefremspringet (pertrokantære brud) indsættes en glideskrue på en skinne, der er monteret ned ad lårbenet.

Næsten halvdelen af patienterne genvinder førligheden som før hoftebruddet. De patienter, der i forvejen er svækkede af anden sygdom, har en dårligere prognose; ca. 20% af disse overlever ikke bruddet. Hoftebrud hos ældre kan forebygges med hoftebeskyttere, der er indsyet i underbukser, og ved behandling af eventuel knogleskørhed. 10.500 patienter i Danmark behandles årlig for hoftebrud (2008). Se også knoglebrud.