fantomsmerter

I ugerne efter amputationen har over 80 procent af patienterne fantomsmerter eller fantomfornemmelser i den amputerede legemsdel. Op til 5 procent har fantomsmerter i årevis, og i resten af tilfældene forsvinder smerterne.

Årsagen til fantomsmerter er ikke helt fastslået, men involverer de nerver i stumpen, der er skåret over i forbindelse med amputationen. Nerveenderne i stumpen fortsætter med at sende signaler til hjernen om, at der er en skade i amputationsområdet. Hjernen fastholder et billede af en intakt krop, og den omsætter de indkommende signaler fra nerveenderne til at komme fra den nu fjernede kropsdel.

I de fleste tilfælde debuterer fantomsmerter straks efter skaden eller operationen, men hos enkelte starter smerterne først uger eller, sjældent, år efter.

Fantomsmerter er oftest konstante, men kan også komme og gå vilkårligt. Der kan være et mønster med smerter, fx kun i aften- og nattetimer, og smerterne kan hos nogle patienter udløses af stimuli, fx kold mad i munden.

Fantomsmerter klassificeres som neuropatiske smerter.

Behandling af fantomsmerter følger strategierne for kroniske komplekse smerter.

Enkelte steder i Danmark benyttes spejlterapi, hvor man forsøger at modificere hjernens billede af den amputerede legemsdel, typisk en hånd eller en arm.

Smerter i stumpen efter amputation er ikke fantomsmerter. Stumpsmerter kan eksistere selvstændigt eller samtidigt med fantomsmerter. Stumpsmerter er overvejende postoperative smerter, men hvis de fortsætter efter operationen, kan det have betydning for patientens muligheder for at få fremstillet en protese.

• neurologi
• det perifere nervesystem
• sanser
• amputation