Colles fraktur
Colles fraktur er et håndledsbrud, hvor en del af spolebenet (radius) er forskudt til håndryggens side.
Colles fraktur
Af .
Licens: CC BY NC SA 3.0

Røntgenfotografier af brud på spolebenets nederste knogleende samt på albuebenets spids lige over håndleddet (Colles fraktur). Det øverste billede er taget forfra, det nederste fra siden.

.

Colles fraktur er et brud på knoglen i håndleddet. Ved Colles fraktur er hånden bøjet bagover.

Faktaboks

Etymologi

Bruddet har navn efter den irske kirurg Abraham Colles (1773–1843).

Årsag

Bruddet er typisk forårsaget af fald, hvor personen forsøger at afværge faldet ved at strække armene ud og tage fra med hænderne. Dette ses ofte hos ældre personer.

Symptomer

Frakturen fører til den klassiske fejlstilling af hånden, hvor hånden bliver forskudt bagover. Dette kaldes også gaffel- eller bajonetfejlstilling.

Behandling af Colles fraktur

Bruddet behandles enten ved at sætte knoglen på plads i lokalbedøvelse og fiksere stillingen med gips i fem til seks uger, eller ved operation hvor bruddet sættes på plads og fikseres med en skinne og skruer.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig