Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

seneknude

Oprindelig forfatter FH-N Seneste forfatter Redaktionen

seneknude, ganglion synovialis, godartet, spændt, geléfyldt knude under huden ud for led eller seneskeder. Knuden fremkommer pga. forandringer i ledkapsel eller seneskede. Årsagen kan være overbelastning. Seneknuder forekommer relativt hyppigt hos personer, hvis led er abnormt meget bevægelige (hypermobile). Selvom seneknuder kan opstå overalt ved led eller seneskeder, findes de dog hyppigst ved håndleddene og på hænderne; især på håndryggen, på håndleddets bøjeside ud for tommelen og i håndfladen ud for fingrenes grundled. Ubehandlet forsvinder op til en tredjedel af knuderne af sig selv inden for et år. Vedvarende eller smertende knuder kan fjernes ved operation, som dog indebærer en vis risiko for tilbagefald.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Holst-Nielsen: seneknude i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157605