• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fedtemboli

Oprindelig forfatter KjSA Seneste forfatter Redaktionen

fedtemboli, (af gr. embolos 'kile'), særlig form for blodprop, der kan forekomme som følgesygdom op til ca. en uge efter en tilskadekomst. Blodproppen består af 10-40 μm store fedtdråber, der kan samles i nyre, lunge eller hjerne, hvorved den kan give anledning til et livstruende sygdomsbillede, fedtembolisyndromet, som præges af den manglende ilttilførsel i de ramte vævsområder. Der forekommer formentlig fedtdråber i blodet hos alle tilskadekomne, men fedtembolisyndromet udvikles kun hos 3-4% af de tilskadekomne med større knoglebrud. Planlagte operationer, fx indsættelse af kunstige led, kan også i sjældne tilfælde følges af fedtembolisyndromet. Det er uafklaret, hvorfra fedtdråberne stammer. De mulige kilder er dels den fedtrige knoglemarv og blodets indhold af opløst fedt, dels organismens fedtvæv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Skou Andersen: fedtemboli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74902



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. fedtemboli Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik