Eustakiske rør, tuba auditiva, tidl. tuba Eustachii, 3-4 cm langt rør løbende fra mellemøret til svælget; det er rettet nedad mod svælget og munder ud bag den bløde gane. Rørets øverste tredjedel består af knogle, resten er brusk.

Faktaboks

Etymologi
Røret er opkaldt efter den italienske anatom B. Eustachio.

Dets hovedfunktion er at ventilere mellemøret og dermed udligne trykket på begge sider af trommehinden. Det meste af tiden er røret lukket, men det åbnes under synkning, hvorved undertrykket i mellemøret udlignes.

Se øre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig