Talgkirtler, små kirtler i huden hos pattedyr, hvis fedtstof smører hud og hår, beskytter mod både udtørring og vandskade og indeholder bakteriedræbende stoffer. Udmunder enten direkte på hudens overflade eller i en hårsæk. Er hos mennesket talrigest i hårbund og ansigt, på bryst og skuldre samt omkring kønsorganerne, men mangler på håndflader og fodsåler. Se også talg.