Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tænder (evolutionshistorie - tænder som palæontologisk og arkæologisk studieobjekt)

Oprindelig forfatter JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

Tandvævenes hårdhed og kompakte struktur gør tænder meget modstandsdygtige mod nedbrydning. Tandemalje er med sit meget lave indhold af organisk materiale så at sige fossileret allerede ved sin dannelse. Tænder er således de eneste kendte efterladenskaber af mange forhistoriske dyr.

Da den evolutionære tilpasning til fødegrundlaget i høj grad afspejles i tændernes udformning, samtidig med at de med hensyn til antal og grundform er underlagt lovmæssigheder, der kun langsomt ændres, udgør tænder et vigtigt materiale ved udredning af slægtskabsforhold mellem dyrearter.

Mangelsygdomme, visse infektioner, tungmetaller og andre mineraler i kosten under tændernes dannelse sætter sig spor i deres struktur og mineralindhold, ligesom kostens sammensætning præger tændernes slidmønster. Tænder bærer derfor vigtige vidnesbyrd om tidligere tiders levevilkår.

Annonce

Læs mere om evolution af tænder.

Læs også om menneskets tænder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Tranum-Jensen: tænder (evolutionshistorie - tænder som palæontologisk og arkæologisk studieobjekt) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175916