Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mundhule

Oprindelig forfatter JWLan Seneste forfatter Redaktionen

mundhule, cavum oris, første del af fordøjelsessystemet hos hvirveldyr; afbider og tygger føden, indleder fordøjelsesprocessen og rummer smagssansen. Mundhulen deltager i vejrtrækning og omdanner lyde fra struben, hos mennesket til tale. Loftet består af ganen, og mundhulen afgrænses nedadtil af tungen med smagsløgene og tænderne fastgjort i gummerne på underkæben. Afgrænses desuden hos pattedyr af kinder og læber med en ringmuskel, som aflukker fortil. Indersiden beklædes af slimhinder, der fugtes af spytkirtler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jerk W. Langer: mundhule i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128431