Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

linse

Oprindelig forfatter ChBr Seneste forfatter Redaktionen

linse, (af lat. lens 'linse'), den vigtigste del af øjets lysbrydende medier; kendes fra alle hvirveldyrgrupper samt blæksprutter, hos hvilke den dog har en anden evolutionshistorie. Linsen er hos hvirveldyr opbygget af epithel indeholdende linsetråde af protein. Under dannelsen af nye lag forskydes de gamle lag med linsetråde ind mod linsens kerne. Kernen bliver derved stadig hårdere og større, hvilket med tiden mindsker linsens evne til formændring og akkommodation: De fleste mennesker har således brug for læsebriller fra omkring 40-års-alderen. Omkring 60-års-alderen er linsen hård og kan ikke længere akkommodere. Se alderssyn og øje.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Brandt: linse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117294