Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

brystkirtel

Oprindelige forfattere JJuH og JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

brystkirtel, glandula mammaria, kirtel hos pattedyr, som ernærer deres spæde afkom med kirtelsekretet, mælk, hvis sammensætning dækker ungernes ernæringsbehov (se amning). Kirtlerne anlægges i fosterlivet som hudkirtler langs de to såkaldte mælkelister, som strækker sig ned over kroppens forside mellem for- og baglemmerne. Hos dyr med store kuld anlægges en række brystkirtler, fx op til ti på hver side hos svin. Hos mennesket anlægges som hos fx heste og hvaler kun to, men overtallige brystkirtler kan undertiden ses hos mennesket, oftest som en ekstra brystvorte opad mod armhulen.

Anlægget til menneskets brystkirtel er ved fødslen ens hos de to køn og består af brystvorten, hvorfra 15-20 små anlæg til udførselsgange strækker sig ned i underhuden. Hos manden sker der ingen videre udvikling, men hos piger udvikles ved puberteten yderligere forgreninger af gangsystemet, stimuleret af æggestokkenes (ovariernes) produktion af østrogenhormoner; forstadier til kirtelendestykker med mælkeproducerende celler anlægges, men færdigudvikles først under graviditet og tilbagedannes atter ved amningens ophør. Uden for perioder med graviditet og amning består brystkirtlen således kun af udførselsgangsystemet med omgivende bindevæv. Det er ligeledes østrogener, der stimulerer udviklingen af fedtvævet omkring brystkirtlen. Udviklingen af kirtelendestykker stimuleres især af hormonet progesteron, og den større produktion af dette hen mod menstruationstidspunktet fremkalder hos nogle kvinder en forbigående spænding og ømhed i kirtelvævet.

Under graviditet vil den stærkt øgede produktion af såvel østrogen som progesteron bevirke yderligere vækst og forgrening af udførselsgangene samt udvikling af sekretoriske kirtelendestykker. Disse producerer under graviditetens sidste del råmælk, kolostrum, som bl.a. har et stort indhold af antistoffer (især af IgA-typen), der kan styrke det spæde barns immunforsvar i de første kritiske måneder. Straks efter fødslen stiger produktionen af prolaktin hos moderen. Dette hormon er stimulus for mælkeproduktionen. Barnets sutten på brystvorten stimulerer sekretionen af prolaktin samt af hormonet oxytocin, som udløser en hurtig sammentrækning af en særlig type muskelceller, myoepithelialceller, som ligger omkring kirtelendestykkerne og udførselsgangene, der er udvidet til et mælkereservoir lige under brystvorten. Barnet får herved en hurtig belønning med et par store mundfulde mælk og tilskyndes til fortsat sutten.

Annonce

Den store mængde østrogen, som dannes i moderkagen, bevirker også en forbigående udvikling af fosterets brystkirtelanlæg, som i en kort tid efter fødslen kan producere lidt sekret, "heksemælk".

Efter klimakteriet, hvor ovariernes hormonproduktion hurtigt aftager, tilbagedannes kirtelvævet og efterhånden også det omkringliggende fedtvæv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Juul Holst, Jørgen Tranum-Jensen: brystkirtel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51718