Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

biskjoldbruskkirtler

Oprindelig forfatter MB-T Seneste forfatter Redaktionen

biskjoldbruskkirtler, glandula parathyreoideae, kirtler, som mennesket i reglen har fire af i et øvre og nedre sæt på bagsiden af skjoldbruskkirtlen; overtallige kirtler kan forekomme. De normale kirtler er meget små, omtrent som en vanddråbe, med en vægt på op til 60 mg. Placeringen udviser dog betydelig variation. Det er ikke ualmindeligt at finde de øvre kirtler bag ved spiserøret eller dybt bagtil i brystskillevæggen (mediastinum). Det nedre sæt findes undertiden bag brystbenet, indlejret i brislen (thymus), eller lejret højt i halsen langs de store blodkar til hjernen.

Biskjoldbruskkirtelsygdomme, parathyreoideasygdomme, kan ramme en eller flere biskjoldbruskkirtler, ledsaget af øget eller nedsat dannelse af biskjoldbruskkirtelhormon (parathyreoideahormon, PTH). PTH øger frisætningen af calcium fra skelettet, fremmer nyrernes evne til at tilbageholde calcium og øger indirekte optagelsen af calcium fra tarmen. Dannelsen af PTH øges ved faldende calciumindhold i blodet.

Tilstande med øget PTH-produktion (hyperparathyreoidisme) inddeles i primære former, der skyldes godartede svulster (80 %) eller forstørrelse af alle fire kirtler (20 %), og sekundære former, der skyldes, at blodets indhold af calcium af andre årsager er for lavt. Ved primær hyperparathyreoidisme, der forekommer hos 0,1-0,4 % af befolkningen, kan ses nyresten, tørst, træthed, forstoppelse, knogleskørhed og psykiske symptomer. Oftest forekommer sygdommen uden egentlige gener og konstateres ved en tilfældig blodprøve. Behandlingen er kirurgisk, men lettere tilfælde kan kontrolleres uden behandling.

Annonce

Nedsat dannelse eller ophævet virkning af PTH (hypoparathyreoidisme) er oftest følger af kirurgisk fjernelse, bestråling, dannelse af antistoffer eller magnesiummangel, men kan også skyldes arvelige defekter. Faldet i blodets indhold af calcium medfører snurren og prikken i hænder, fødder og omkring munden, evt. ledsaget af kramper (tetani). Ved langvarig sygdom kan ses tand- og emaljeændringer samt grå stær. Sygdommene behandles med store doser D-vitamin og calciumtilskud under livslang kontrol.

Ved svulstdannelse i en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne kommer operation sædvanligvis på tale. Sygdommen er sjælden. Det er nødvendigt at finde og frilægge alle fire kirtler for at klarlægge sygdommens omfang og natur. Er kun én kirtel svulstomdannet, fjernes denne kirtel. Er flere kirtler forandret, fjernes alle kirtler med undtagelse af en lille rest. Kun i ca. 1 % af tilfældene er der tale om kræft. Operation helbreder 90-95 % af patienter med forhøjet produktion af parathyreoideahormon pga. svulstdannelse. Nogle få får tilbagefald og må gennemgå fornyet operation. Efter operation er der en beskeden risiko for utilstrækkelig produktion af parathyreoideahormon, hvis flere kirtler er fjernet, men denne mangel kan behandles med et D-vitaminlignende lægemiddel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Blichert-Toft: biskjoldbruskkirtler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47610