Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henles slynge

Oprindelig forfatter Bie Seneste forfatter Redaktionen

Henles slynge, en del af de mikroskopiske rørstrukturer i nyrerne hos højerestående dyr. Henles slynge er den midterste U-formede sektion af de rør, som er nyrens funktionelle enheder, nefronerne. Længden af slyngen afhænger af beliggenheden af nefronets andre elementer i nyren; endvidere er der variation mellem forskellige dyrearter med hensyn til længde og funktion.

Strukturerne er opkaldt efter den tyske anatom F.G.J. Henle, 1809-85.

Henles slynge med tilhørende blodkar udgør hovedbestanddelen af nyrens marv. Slyngens opadstigende ben er gennem aktiv transport af salte, herunder specielt natriumklorid, NaCl, af afgørende betydning for nyrens evne til at danne koncentreret urin.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Bie: Henles slynge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90536