Myelografi, (af gr. myelon 'marv' og -grafi), røntgenundersøgelse af rygmarvskanalen og dens indhold, dvs. rygmarven, nerverødderne herfra og det omgivende hulrum med rygmarvsvæske. Røntgenbillederne optages efter indsprøjtning af kontraststof i rygmarvsvæsken gennem en tynd kanyle, hvormed de omgivende bindevævshinder er punkteret ved indstik mellem to hvirvler i lænderyggen eller øverst i halshvirvelsøjlen. Opblanding med det skyggegivende kontraststof gør rygmarvsvæsken synlig på røntgenbilledet, således at væskens afgrænsning og fordeling kan aftegne sygelige forandringer, fx forsnævring af rygmarvskanalen, diskusprolaps, svulst eller betændelsesproces. Undersøgelsen er fra 1990'erne i vidt omfang afløst af CT-scanning og især af MR-undersøgelse, men kan i uklare tilfælde være et værdifuldt supplement til disse.