Skimmelsvampeallergi. Pollenregistrering til brug ved udarbejdelse af døgnets pollental sker vha. en pollenfælde. Gennem en smal spalte i siden af pollenfælden indsuges 10 liter luft pr. minut, hvilket svarer til et menneskes indånding. Vha. et vindror sikres det, at spalten altid er rettet mod vinden. Fotografi fra 1991.

.

Skimmelsvampeallergi, overfølsomhed for skimmelsvampesporer i luften, en form for allergi, der oftest viser sig ved astma og/eller høfeberlignende symptomer. Hyppigst påvises allergi over for arter af Cladosporium, Alternaria og Aspergillus, men også arter af Botrytis, Mucor og Penicillium kan medføre allergiske symptomer.

Diagnosen mistænkes, når symptomerne optræder ved høje sporekoncentrationer i luften eller ved ophold i fugtige rum. Allergidiagnostik med priktest på huden og måling af allergiantistof i blodet kan bekræfte diagnosen. Hvis det ikke er muligt at fjerne skimmelsvampene, vil der være behov for medicinsk behandling. Hyposensibilisering ved denne allergiform har hidtil været problematisk pga. mangel på standardiserede behandlingsekstrakter.

Udendørs er der flest sporer i luften i sensommeren, hvor koncentrationen måles og offentliggøres sammen med pollentallene. Indendørs er de vigtigste kilder svampevækst på fugtige byggematerialer. Årsagen er stor fugttilførsel, fx ved tøjtørring, badning, utætheder, madlavning og/eller for dårlig udluftning. Især kan kolde ydermure give anledning til kondensdannelse og dermed skimmelsvampevækst.

I vandskadede bygninger kan der optræde massiv vækst i vægge, lofter og gulve. Ud over sporer afgiver disse skimmelsvampe en række luftformige stoffer, som irriterer slimhinder samt hud og kan give utilpashed. Her vil allergidiagnostik dog falde negativt ud.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig