Urinprøver til EPO-test
I det nationale franske anti-doping laboratorium i Chatenay-Malabry uden for Paris testes urinprøver for indhold af epo i juni 2008.
Urinprøver til EPO-test
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Epo (erythropoietin) er et hormon, der stimulerer dannelsen af røde blodlegemer (erythrocytter) i knoglemarven. Hormonet, der navnlig dannes i nyrerne, blev påvist af den dansk-amerikanske læge Allan Erslev i 1953 og har siden vist sig at være et protein bestående af 166 aminosyrer.

Epo kan fremstilles ved gensplejsning og anvendes som lægemiddel ved behandling af kronisk anæmi (blodmangel), fx hos patienter i dialyse pga. kronisk nyresvigt, idet nyrerne hos disse patienter ikke kan danne stoffet i tilstrækkeligt omfang. Behandlingen gives som injektioner 1-3 gange om ugen.

Doping med epo

Hormonproduktionen øges under ophold i områder med lave iltkoncentrationer, fx i bjergegne eller i såkaldte højdehuse, hvilket benyttes af udøvere af udholdenhedsidrætter til øgning af hæmatokrittallet (et udtryk for andelen af røde blodlegemer i blodet) og dermed ilttransporten i legemet.

Epo kan indsprøjtes i kroppen for på denne måde kunstigt at øge antallet af røde blodlegemer. Denne form for ulovlig doping har især været udbredt inden for idrætsgrene som langrendsløb og cykling siden slutningen af 1980'erne. I fx cykelsporten har man indført en grænseværdi på 50 for hæmatokrittallet (se hæmatokrit), der skal hindre epo-misbrug. Ved særlig høje hæmatokrittal er der risiko for sprængning af blodkar (under hård fysisk aktivitet) og blodpropper (i hvile), og misbrug af epo er sat i forbindelse med flere ellers uforklarlige dødsfald blandt hollandske og belgiske cykelryttere omkring 1990.

Kunstigt fremstillet epo adskiller sig fra naturligt menneske-erythropoietin ved sammensætningen af en tilhæftet kæde af sukkermolekyler og kan derfor identificeres ved særlige dopingtests.

Omkring år 2000 lanceredes NESP (Novel Erythropoiesis Stimulating Protein), der er en nøjagtig kopi af menneskelig erythropoietin, dannet ved hjælp af rekombinant DNA-teknik i dyr, og som derfor ikke kan spores. NESP udmærker sig ved at have en længere virkningstid (længere halveringstid) i kroppen, hvorfor anæmipatienter kan nøjes med færre indsprøjtninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig