Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dialysebehandling

Oprindelig forfatter KnRa Seneste forfatter Redaktionen

Dialysebehandling Ved hæmodialyse (diagrammet til venstre) føres patientens blod gennem et dialysefilter, hvor den overskydende væske og affaldsstofferne fra blodet filtreres ud i en dialysevæske. Herefter løber blodet tilbage til patienten. Ved peritonealdialyse (diagrammet til højre) anvendes patientens egen bughinde som dialysemembran. Affaldsstofferne og den overskydende væske passerer gennem bughinden ud i bughulen til en dialysevæske, som udskiftes fx fire gange i døgnet.

Dialysebehandling Ved hæmodialyse (diagrammet til venstre) føres patientens blod gennem et dialysefilter, hvor den overskydende væske og affaldsstofferne fra blodet filtreres ud i en dialysevæske. Herefter løber blodet tilbage til patienten. Ved peritonealdialyse (diagrammet til højre) anvendes patientens egen bughinde som dialysemembran. Affaldsstofferne og den overskydende væske passerer gennem bughinden ud i bughulen til en dialysevæske, som udskiftes fx fire gange i døgnet.

dialysebehandling, behandling, der fjerner affaldsstoffer, salte og overskydende legemsvæske, der normalt udskilles gennem nyrerne i urinen. Behandlingen kan foregå ved, at blodet renses (hæmodialyse) i et dialyseapparat (kunstig nyre), eller ved at patientens egen bughinde anvendes som dialysemembran (peritonealdialyse). Ved omsætningen af proteiner dannes affaldsstoffer, som ved ophørt nyrefunktion forbliver i kroppen og medfører en forgiftning af den syge. Desuden ophobes andre stoffer, der normalt udskilles gennem nyrerne, fx fosfat, kalium og lægemidler. Uden dialyse vil patienter med ophørt nyrefunktion dø af urinforgiftning (uræmi); se nyreinsufficiens.

Patienter i hæmodialyse behandles ca. 4 timer tre gange om ugen, sædvanligvis i en hospitalsafdeling. Behandlingen kræver adgang til patientens blodbane; dette kan opnås ved, at der ved et lille kirurgisk indgreb lige over håndleddet anlægges en permanent forbindelse (dialysefistel) mellem en pulsåre og en blodåre (vene); forplantningen af pulsåretrykket til venen medfører, at denne efterhånden udvides og egner sig til gentagne punkturer. Ved hastende behandlingsbehov kan der indlægges et dobbeltløbet kateter i en stor, central vene. Under dialysen føres patientens blod fra blodåren gennem dialyseapparatet, hvor affaldsstofferne fra blodet filtreres gennem et dialysefilter ud i en dialysevæske, der løber på den anden side af dialysefiltrets membran. Herefter føres blodet tilbage til patienten. Der renses 200-250 ml blod pr. minut. I patienten optager blodet igen affaldsstoffer fra vævene, og det renses derefter atter i dialysefilteret. I alt løber der 50-70 liter blod gennem dialyseapparatet i løbet af en enkelt behandling.

Mellem dialyserne øges koncentrationen af affaldsstoffer, og vand ophobes i organismen. Dette kan medføre betydelige svingninger i det almene befindende.

Annonce

Ved peritonealdialyse anvendes patientens egen bughinde som dialysemembran. Affaldsstofferne og saltene samt den overskydende væske passerer fra patientens blod ud i 2-3 liter dialysevæske i bughulen. Denne væske udskiftes af patienten selv fire gange i døgnet via et kateter, der er indopereret i bugvæggen. På denne måde er patienten altid i dialyse, og koncentrationen af ophobede affaldsstoffer, salte og væske er mere konstant, hvilket giver en mere stabil livskvalitet. Den specielle dialysevæske leveres i engangsposer på patientens bopæl, og patienten møder til ambulant kontrol på dialyseafdelingen hver fjerde-sjette uge. Det største problem ved denne behandling er, at patienten skal være meget omhyggelig med renlighed ved poseskift, idet der vil opstå bughindebetændelse, hvis der kommer bakterier ind i bughulen.

Dialysebehandling renser ikke blodet så godt som en persons egne nyrer. Behandlingens effekt svarer til 10-15% af den normale nyrefunktion. Dialysebehandling kan fortsætte gennem mange år; enkelte patienter har været i behandling i 25 år. Dialysebehandling er meget kostbar. Prisen for et års behandling er af størrelsesorden 500.000 kr. for hæmodialyse og 300.000 kr. for peritonealdialyse. Hvor det er muligt, erstattes dialysebehandling af nyretransplantation, der i reglen vil give patienten en betydelig bedre afgiftning og dermed en væsentlig bedre livskvalitet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Rasmussen: dialysebehandling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64142