Spastisk lammelse, cerebral parese, samlebetegnelse for følgesygdomme efter hjerneskader, som er indtruffet før, under eller i de første år efter fødslen. Hyppigheden er omkring 3 pr. 1000 fødsler, og ca. 8000 danskere har spastisk lammelse, dvs. er spastikere.

Faktaboks

Etymologi
Ordet spastisk kommer af græsk spastikos 'trækkende, spændende', afledn. af spaein 'trække, ruske'.

Da der er tale om forskelligartede hjernelæsioner (infektioner, iltmangel, svær gulsot, blødning, blodprop, traumer, for tidlig fødsel), er der også betydelig variation i symptomerne, som først og fremmest vedrører muskelfunktioner.

Spasticitet er en abnormt øget modstand i musklerne ved passive bevægelser; ved den kliniske undersøgelse er den spastiske reaktion mærkbar straks ved bevægelsens begyndelse, hvorpå musklen giver efter — ganske som ved åbningen af en foldekniv (modsat rigiditet). Hos 3/4 af spastikerne er der spasticitet sammen med lammelse i mere eller mindre udtalt grad, enten halvsidigt, i begge ben eller i både arme og ben (spastisk cerebral parese). I andre tilfælde drejer det sig om ufrivillige bevægelser som atetose, chorea eller dystoni (dyskinetisk cerebral parese), eller der er ataksi med ukoordinerede bevægelser og usikker gang (ataktisk cerebral parese). I nogle tilfælde er der en blanding af disse symptomer.

Ofte forekommer der desuden indlærings-, sprog- og udtalevanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, epilepsi, synssvækkelse, skelen og hørenedsættelse resulterende i et betydeligt multihandicap, som det kan være svært at erkende fuldt ud før 5-10-års-alderen, og som kræver en løbende diagnostisk, terapeutisk, uddannelsesmæssig og social indsats gennem mange år.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig