Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

epilepsi (behandling)

Oprindelige forfattere OTha og WormP Seneste forfatter Redaktionen

Medicinsk behandling er blevet meget mere effektiv og med færre bivirkninger end tidligere. Valget af det bedst egnede lægemiddel afhænger af epilepsiens art og kræver særlig i begyndelsen regelmæssig lægekontrol for at opnå anfaldsfrihed med så få bivirkninger som muligt. Man tilstræber at behandle med ét lægemiddel ad gangen, men hvis anfaldsfrihed ikke kan opnås, kombinerer man to eller i sjældne tilfælde flere lægemidler. En lille gruppe mennesker med epilepsi kan ikke opnå anfaldsfrihed med lægemidler; nogle af disse patienter, men ikke alle, kan behandles neurokirurgisk.

Behandling med antiepileptiske lægemidler er som regel så effektiv, at de epileptiske anfald helt ophører, eller at anfaldshyppigheden reduceres væsentligt. Til den akutte anfaldsbehandling og ved status epilepticus anvendes Diazepam, hvis virkning indtræder meget hurtigt ved injektion eller indgivet via en stikpille i endetarmen.

Til den forebyggende behandling findes et bredt spektrum af antiepileptiske lægemidler med mere eller mindre specifik virkning på de enkelte anfaldstyper. Til generelle anfald anvendes især Valproat og til partielle anfald især Karbamazepin eller Oxcarbazepin. Behandlingen kan styres vha. blodprøver, idet der for de fleste antiepileptiske lægemidler er fastlagt et optimalt terapeutisk niveau i blodet. Ved svigtende effekt af et enkelt stof kan det blive nødvendigt at supplere med et eller flere andre antiepileptiske lægemidler, hvilket samtidig gør det vanskeligt at identificere, hvilket af de anvendte lægemidler der har forårsaget eventuelle bivirkninger.

Annonce

Vekselvirkning (interaktion) med andre lægemidler og mellem de antiepileptiske lægemidler indbyrdes kan i øvrigt være et problem. Under graviditet må dosis ofte justeres pga. den øgede legemsvægt, og ved behandling med Valproat er der risiko for fosterskader (se medfødte sygdomme (centralnervesystemet)). Manglende effekt af behandling med lægemidler kan skyldes uregelmæssig indtagelse, eller at anfaldene ikke er af epileptisk natur.

Epilepsi griber på afgørende måde ind i den syges liv. Epileptikere må tage hensyn til den altid tilstedeværende risiko for anfald, der ofte kan optræde uvarslet og med en pludselighed, der ikke tillader at foregribe ulykker på den syge eller andre. Unge og voksne med epilepsi er derfor afskåret fra visse erhverv. Efter at epilepsien skønnes at være helbredt og behandlingen ophørt, er personen af sikkerhedsmæssige grunde afskåret fra sådanne erhverv i en lang årrække, indtil der er tilstrækkelig sikkerhed for, at epilepsien ikke viser sig på ny.

Personer, der er eller har været i behandling for epilepsi, kan i Danmark som i de fleste andre lande få kørekort til almindelig personbil og motorcykel, hvis der i en nærmere angiven periode ikke har været anfald.

Læs mere om epilepsi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Thage, Jørgen Worm-Petersen: epilepsi (behandling) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71475