Epilepsi, ligfald, fællesbetegnelse for kroniske hjernesygdomme med anfald af kortvarig bevidstløshed, andre bevidsthedsændringer, kramper, unormale bevægelser eller føleforstyrrelser. Anfaldene optræder, når store grupper af nerveceller i hjernen samtidig udsender serier af unormale elektriske udladninger. Ved elektroencefalografi kan disse udladninger som regel registreres. De kan opstå i hele hjernen eller i et såkaldt fokus.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet epilepsi kommer af græsk epilepsia, egl. 'anfald', af epi- og lambanein 'angribe, tage fat i'.
Epilepsi kan være en sygdom, hvis årsag er kendt, idet sygdommen da kan skyldes forandringer pga. andre tilstedeværende eller tidligere hjernesygdomme. Epilepsi kan også være uden kendt årsag (kryptogen eller metabolisk epilepsi) og uden, at der er kendt epilepsi i familien. Familiær disposition er dog almindelig. Hjerneskaden kan være opstået ved iltmangel under fødslen eller senere ved kvæstning af hjernevæv ved ulykker, ved hjerneblodprop, hjerneblødning, hjernesvulst eller hjernebetændelse. Da epilepsi kan være det første tegn på en sygdom i hjernen, vil en nærmere undersøgelse være nødvendig.
Epilepsi er den næsthyppigste sygdom i nervesystemet (efter hjerneblodprop). Man mener, at ca. 40.000 mennesker i Danmark har eller har haft epilepsi. Hertil kommer et fem gange så stort antal patienter med et enkeltstående anfald af bevidstløshed med kramper. Et sådant anfald klassificeres ikke som epilepsi. I tre af fire tilfælde begynder de epileptiske symptomer i barndommen, og ikke helt sjældent forsvinder anfaldene i løbet af barndommen eller puberteten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.