Epilepsi, ligfald, fællesbetegnelse for kroniske hjernesygdomme med anfald af kortvarig bevidstløshed, andre bevidsthedsændringer, kramper, unormale bevægelser eller føleforstyrrelser. Anfaldene optræder, når store grupper af nerveceller i hjernen samtidig udsender serier af unormale elektriske udladninger. Ved elektroencefalografi kan disse udladninger som regel registreres. De kan opstå i hele hjernen eller i et såkaldt fokus.

Faktaboks

Etymologi
Ordet epilepsi kommer af græsk epilepsia, egl. 'anfald', af epi- og lambanein 'angribe, tage fat i'.

Epilepsi kan være en sygdom, hvis årsag er kendt, idet sygdommen da kan skyldes forandringer pga. andre tilstedeværende eller tidligere hjernesygdomme. Epilepsi kan også være uden kendt årsag (kryptogen eller metabolisk epilepsi) og uden, at der er kendt epilepsi i familien. Familiær disposition er dog almindelig. Hjerneskaden kan være opstået ved iltmangel under fødslen eller senere ved kvæstning af hjernevæv ved ulykker, ved hjerneblodprop, hjerneblødning, hjernesvulst eller hjernebetændelse. Da epilepsi kan være det første tegn på en sygdom i hjernen, vil en nærmere undersøgelse være nødvendig.

Epilepsi er den næsthyppigste sygdom i nervesystemet (efter hjerneblodprop). Man mener, at ca. 40.000 mennesker i Danmark har eller har haft epilepsi. Hertil kommer et fem gange så stort antal patienter med et enkeltstående anfald af bevidstløshed med kramper. Et sådant anfald klassificeres ikke som epilepsi. I tre af fire tilfælde begynder de epileptiske symptomer i barndommen, og ikke helt sjældent forsvinder anfaldene i løbet af barndommen eller puberteten.

Epileptiske anfaldsformer

Den senest anvendte inddeling af epilepsi er en inddeling i partielle anfald, som kan være simple eller komplekse (tidligere kaldt psykomotoriske anfald), og i generelle anfald med kramper (tidligere kaldt grand mal) eller uden kramper (tidligere kaldt petit mal eller absencer). Partielle anfald udløses fra afgrænsede områder i hjernen, mens generaliserede anfald udløses af unormal elektrisk aktivitet i hele hjernen.

Generelle krampeanfald begynder som regel med stivnen af kroppen gående over i rykvise kramper i arme og ben efterfulgt af en langvarig opvågningsfase med desorientering. Den tidligere brugte betegnelse petit mal, som især forekommer hos børn, omfatter flere former for generelle anfald særlig i barndommen med sekunder varende bevidsthedsændring ledsaget af karakteristiske bevægelser som smasken eller lyde. Ved bevidsthedstab alene kaldes det fortsat absencer.

Partielle anfald indledes ofte af unormale stereotype sanseoplevelser (aura), fx lyd, lugt, musik eller føleforstyrrelser, fulgt af unormale bevægelser med eller uden bevidsthedstab. I nogle tilfælde kan sådanne anfald afsluttes med krampeanfald, der begynder ensidigt, men kan brede sig til begge sider. Når anfald optræder tæt efter hinanden eller uden afbrydelse, kaldes det status epilepticus. Status epilepticus med generelle kramper er livstruende og kræver omgående behandling. Status epilepticus med partielle anfald er ikke tilsvarende farlig, men kan være vanskelig at erkende med risiko for forveksling med andre sygdomme.

Læs mere om epilepsi i underemnerne herunder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig