Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dropfod

Oprindelig forfatter OPaul Seneste forfatter Redaktionen

dropfod, (af eng. drop 'falde'), lammelse af fodleddets bevægelse, så foden ikke kan bøjes opefter. Foden hænger ved gang, og en person med dropfod snubler derfor lettere over gulvtæpper, dørtrin m.m. Dropfod skyldes en lammelse af den muskelgruppe, der ligger langs skinnebenets forside. Denne lammelse kan forårsages af en læsion af den nerve, der passerer hen over spolebenet (peroneusparese), af en diffus læsion af nerverne ved nervebetændelse, af en læsion af en nerverod i lænderyggen (fx ved diskusprolaps) eller af en læsion i hjernen, som det kan ses ved en hjerneblodprop.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Olaf B. Paulson: dropfod i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66732