Mavesæks- og tolvfingertarmsundersøgelser, udføres ved ophentning af mave-tarm-indholdet gennem en sonde, ved mavekikkertundersøgelse (gastroskopi) og ved billeddiagnostiske metoder.

Undersøgelse af mave-tarm-indholdet

har været anvendt siden slutningen af 1800-t. I sin tidlige form bestod undersøgelsen alene i at konstatere, om indholdet i mavesækken ophentet gennem sonden var surt eller ej. Senere anvendtes et prøvemåltid, som tillod en vurdering af syremængden og mavesækkens tømningsforhold. Omkring 1960 blev undersøgelsen betydelig mere præcis ved, at man i stedet for indtagelse af prøvemåltidet stimulerede syredannelsen med en injektion af histamin og senere af det naturlige hormon gastrin. Derved kunne mavesækkens maksimale evne til dannelse af syre måles, hvilket blev anvendt i diagnostikken af sygdomme i mavesækken og til vurdering af effekten af operation for mavesår. Indholdet i tolvfingertarmen kan ophentes gennem en tynd sonde og undersøges for mængden af fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen. Derved vurderes kirtlens funktion, hvilket er af betydning ved kronisk bugspytkirtelbetændelse. Undersøgelsen af mavesækkens syredannelse har mistet meget af sin betydning efter udviklingen af gastroskopi.

Gastroskopi

er den vigtigste undersøgelsesmetode ved mistanke om mavesår eller mavesækkræft. Gennem gastroskopet kan slimhinden i mavesækken og tolvfingertarmen direkte iagttages, og der kan udtages små vævsprøver (biopsier) til mikroskopisk undersøgelse. Biopsier fra tolvfingertarmen er af betydning ved sygdomme med utilstrækkelig optagelse af næringsstoffer fra tarmen (malabsorption), idet man dels ved mikroskopisk undersøgelse kan konstatere formindskelse eller svind af de små fingerformede udposninger (villi) på slimhindens overflade ved sygdommen cøliaki, dels kan konstatere nedsat produktion af enzymet laktase ved mælkesukkersygdom.

Billeddiagnostiske metoder

omfatter ultralyd-, røntgen- og MR-undersøgelse. Almindelig ultralydundersøgelse giver begrænset information om forholdene i mavesæk og tolvfingertarm, men den specielle endoskopiske ultralydundersøgelse, hvorunder ultralydhovedet er anbragt for enden af et gastroskop og dermed får direkte kontakt med mavesækkens indre væg, gør det muligt at få et billede af slimhindens forskellige lag og vurdere, om der er forandringer, og hvor dybt de går. Røntgenundersøgelse af mavesækken og tolvfingertarmen foretages ved, at den undersøgte person drikker et flydende røntgenkontrastmiddel, hvorved slimhindens relief bliver synligt under røntgengennemlysningen, og mavesår eller svulster kan påvises. Udløbet af røntgenkontrasten fra mavesækken giver et groft indtryk af, om tømningsforholdene er normale. Denne undersøgelse og den mere avancerede CT-scanning anvendes nu kun sjældent ved mistanke om sygdomme i mavesæk eller tolvfingertarm, idet gastroskopi alene eller i kombination med endoskopisk ultralydundersøgelse har en større diagnostisk præcision. MR-undersøgelse har endnu ikke fundet sin plads som undersøgelse af mavesæk og tolvfingertarm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig