Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

akalasi

Oprindelig forfatter SBoe Seneste forfatter Redaktionen

akalasi, (gr. achalasia, af a- og chalasis 'afslappelse'), sygdom, der viser sig ved, at spiserørets lukkemuskler ikke kan slappe af; pga. snæverheden kan føden vanskeligt passere, hvilket medfører synkebesvær og dermed vægttab. Akalasi forekommer oftest ved overgangen til mavesækken, og årsagen er formentlig forandringer i de nerver, der styrer spiserørsmusklerne. I troperne kan akalasi skyldes infektion med en parasit (Chagas' sygdom). Behandlingen består i, at man udvider spiserøret ved ballonudblokning eller operation.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Boesby: akalasi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34625