pacemaker (til hjertet)

En pacemaker er et apparat, som med elektriske impulser påvirker hjertets impulsledningssystem. En pacemaker består af et batteri med indbygget elektronik og en ledning; ledningen er tilsluttet batteriet i den ene ende og sidder fast inde i hjertemusklen i den anden ende, enten i højre hjertekammer eller i højre forkammer (enkeltkammerpacemaker).

Den første pacemaker blev indopereret i Stockholm i 1958 ved åbning af brystkassen. Siden 1960'erne indopereres ledningen gennem en blodåre under det ene kraveben (se hjertekateterisation). Fra 1970'erne anvendes ofte tokammerpacemakere, som har to ledninger forbundet med hhv. højre hjertekammer og højre forkammer. Batteriet opereres ind under huden under kravebenet. Det er ca. 4 centimeter stort og vejer kun 20-40 gram. Det skal udskiftes efter i gennemsnit 6-10 år. Elektroderne holder væsentlig længere.

Behandling med pacemaker anvendes ved meget langsom puls eller helt ophør af hjerteaktion (se hjerterytmeforstyrrelser). Der er mange typer pacemakere, og indstilling af pacemakeren til den enkeltes behov og efterfølgende kontrol kræver betydelig erfaring og avanceret udstyr og er derfor centraliseret til nogle få sygehuse i Danmark. En pacemakerpatient kan efter tre måneder genoptage sit vante liv og forsynes med et internationalt pacemakerkort, der kan bruges som identifikation i lufthavne, så man kan gå uden om våbendetektoren.

Kortbølgebehandling nær batteriet ved fysioterapi og ophold under kraftige radiosendere og i kraftige magnetfelter skal undgås. Mobiltelefon bør ikke bæres i lommen direkte over pacemakeren.