hjerteklapsygdom

Hjerteklapsygdom, kan forekomme på alle hjertets klapper (aorta-, mitral-, pulmonal- og triskuspidalklappen). Hjerteklapsygdom omfatter forsnævring (stenose), utæthed (insufficiens) eller en kombination heraf. Hertil kommer abnormiteterne medfødt bikuspid aortaklap og mitralprolaps. De hyppigste klapsygdomme er aortastenose, mitralinsufficiens, aortainsufficiens og mitralstenose. Klapsygdommen kan være medfødt eller erhvervet, fx efter gigtfeber, hjerteklapbetændelse eller pga. forkalkning af klappen.

Symptomerne er kortåndethed ved anstrengelse, siden i hvile, pga. væskeophobning i lungerne ved venstresidigt hjertesvigt udløst af aorta- og mitralklapfejl. Brystsmerter forekommer især ved aortaklapfejl. Besvimelser ved anstrengelse ses ved aortastenose. Klapsygdommen kan kompliceres med hjerterytmeforstyrrelser, hyppigst atrieflimren, blodpropper (embolier) og hjerteklapbetændelse. Sent i forløbet optræder der højresidigt hjertesvigt med forstørret lever, væskeophobning i bughulen (ascites) og hævede ben (ødemer). Diagnosen stilles ved stetoskopi, hvor mislyden angiver arten af klapsygdommen, og ved ekkokardiografi, evt. suppleret med hjertekateterisation.

Behandling. Ved lettere symptomer behandles med lægemidler, ved sværere tilrådes operation. I reglen indopereres en syntetisk, kunstig klap, sjældnere en klap af biologisk materiale, fx fra et dyrehjerte. Ballonudvidelse gøres især hos børn og unge voksne med aortastenose. Forebyggelse mod hjerteklapbetændelse er nødvendig.

Medfødt bikuspid aortaklap består af to flige i stedet for som normalt tre og er betydningsløs. Hos nogle udvikles efter mange år aortastenose eller -insufficiens.

Ved mitralprolaps hvælver (prolaberer) mitralklappens flige sig op i venstre forkammer, når venstre hjertekammer trækker sig sammen. Dette er betydningsløst, men kan med tiden medføre behandlingskrævende mitralinsufficiens.