Steno-Fallots tetralogi, (2. ord af gr. tetra- 'fire' og -logi), medfødt hjertesygdom, der første gang blev beskrevet af Niels Stensen i 1671 og derefter af den franske læge Étienne Fallot (1850-1911) i 1888. Sygdommen består af fire samtidige defekter, se medfødte sygdomme (hjertesygdomme).