Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vasovagalt anfald

Oprindelig forfatter AWen Seneste forfatter Redaktionen

vasovagalt anfald, (1. ord af nylat. vasovagalis, afledt af vas '(blod)kar' og (nervus) vagus 'vandrende (nerve)'), den hyppigst forekommende form for besvimelse. Anfaldet udløses via vagusnerven (se hjernenerver) ved en reflektorisk fremkaldt langsom puls og blodkarudvidelse med blodtryksfald. Et anfald kan fremkomme ved smertepåvirkning, fx blodprøvetagning, angst, synet af blod eller andre stærke sindsbevægelser. Det fremkaldes særlig let i overfyldte, varme eller dårligt ventilerede rum. Besvimelsen forudgås af mathed, kvalme, svedudbrud og bleghed, og pulsen bliver meget langsom (bradykardi, se hjerterytmeforstyrrelser). En sjælden gang kan der optræde rystelser stigende til kramper. Der er risiko for tilskadekomst ved fald, men ellers er anfaldet harmløst og ophører hurtigt, hvis personen anbringes i liggende stilling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alf Wennevold: vasovagalt anfald i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178737