Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lungeødem

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18425/=ud_a_77422.mp3?revision=1

lungeødem, akut lungelidelse med udtræden af væske i lungevævet, således at lungealveolerne og de mindre bronkier opfyldes. Der indtræder voldsom åndenød, særlig i liggende stilling, ledsaget af kvælningsfornemmelse og stærk angst samt hoste, hvorved der opbringes et rigeligt, skummende sekret. Tilstanden er ofte livstruende, men kan bl.a. behandles med vanddrivende lægemidler og ilt.

Årsagen er oftest akut svigt af venstre hjertekammer (se hjerteinsufficiens); medvirkende årsag kan være anfald af hjerterytmeforstyrrelse. Lungeødem kan desuden optræde ved svigtende nyrefunktion (se nyreinsufficiens), bjergsyge, kredsløbschok og indånding af giftige luftarter (se arbejdsbetingede lungesygdomme og kloakgasforgiftning).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: lungeødem i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119028