Hjerteanfald, hel eller delvis standsning af blodgennemstrømningen i hjertet, fx forårsaget af en blodprop i en kranspulsåre. Hjertet kan kun tåle blodmangel og dermed iltmangel i ganske få minutter; derefter tager det skade. I værste tilfælde kan et hjerteanfald resultere i hjertestop.

Symptomerne på et hjerteanfald kan være smerter i brystet, smerter i en (typisk venstre) eller begge arme, åndenød og utilpashed. Ikke alle oplever symptomer. Hjerteanfald behandles med førstehjælp i form af hjertemassage og kunstigt åndedræt samt evt. anvendelse af hjertestarter.

Se også hjerte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig