årebetændelse

Årebetændelse, tromboflebitis, flebotrombose, venøs trombose, veneblodprop, sygdom, hvorunder venevæggen og dens omgivelser er sæde for en betændelsesreaktion. Reaktionen er i langt de fleste tilfælde ikke-bakteriel og skyldes, at venen indeholder en blodprop (venøs trombe), som irriterer venevæggen indefra.

En venøs trombe dannes ved, at blodplader og fibrin fæstner sig til venevæggen; tilvækst af blodplader, fibrin og røde blodlegemer medfører, at tromben vokser i blodstrømmens retning. I begyndelsen irriterer tromben kun venevæggen på det lille område, hvorfra den udgår, og hvor den sidder fast. På dette tidspunkt er der ingen symptomer, men der er risiko for, at tromben eller en del af den løsrives og via blodbanen transporteres til lungerne med dannelse af et lungeinfarkt (blodprop i lungen, lungeemboli, se lungesygdomme). Efterhånden som tromben vokser, vil den fæstne sig til venevæggen i hele sin udstrækning, betændelsesreaktionen tiltager, og blodgennemstrømningen vanskeliggøres eller ophører. Herved indtræder symptomer, som afhænger af trombens lokalisation.

Venøse tromber udvikles pga. langsom blodgennemstrømning, evt. i forbindelse med defekter i venevæggen eller en defekt koagulationsmekanisme. Den langsomme blodgennemstrømning skyldes svigt af venepumpen (se ben) pga. reduceret muskelaktivitet, fx i forbindelse med sengeleje, operation, knoglebrud og længerevarende fly- eller bilrejser.

Trombedannelse forekommer oftest i benenes dybe, indre vener (dyb årebetændelse, dyb venetrombose) og medfører hævelse af benet fra tæer til knæ eller lyske alt efter trombens lokalisation. Tilstanden ledsages af spændthedsfornemmelse, smerter og let temperaturstigning. I Danmark diagnosticeres omkring 10.000 tilfælde af dyb venetrombose om året, men symptomløse tilfælde forekommer langt hyppigere.

Som regel vil tromben opløses (naturlig trombolyse) i løbet af måneder eller halve år, men ofte er veneklapfunktionen i de ramte vener ødelagt, således at der kan optræde senkomplikationer i form af permanent hævede ben og bensår.

Venetrombose kan forebygges ved muskelbevægelser og ved anvendelse af støtte- eller kompressionsstrømper. Patienter med kendt, dyb årebetændelse behandles ofte med blodfortyndende lægemidler (antikoagulation, se blodprop). Forekomsten af dyb årebetændelse i forbindelse med sygehusindlæggelse og operation er blevet stærkt reduceret siden 1960'erne pga. forebyggende antikoagulationsbehandling.

Trombedannelse i de overfladiske vener (overfladisk årebetændelse) forekommer oftest hos personer med åreknuder. Venerne bliver hårde og ømme, og den overliggende hud bliver rød og varm. Sygdommen kan behandles med smertestillende eller antiinflammatoriske lægemidler (se gigt (lægemidler)).

Bakteriel årebetændelse (septisk tromboflebitis) kan forekomme i forbindelse med drop og kræver behandling med antibiotika.