Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tomografi

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

tomografi, (af nylat. tomographia, af gr. tomos 'snit' og -grafi), snitbilleddannelse, billeddannende teknik, der anvendes inden for lægevidenskaben. Der opnås for ét plan (snit) ad gangen selektiv afbildning af vævsstrukturer, som ligger i samme bestemte plan. Snitbilleddannelse indgår i de grundlæggende principper for CT-scanning, MR-undersøgelse, PET-scanning, SPECT-scanning og de fleste former for ultralydundersøgelse. Tomografi anvendes desuden som en særlig form for røntgenundersøgelse. Det teoretiske grundlag for tomografi bygger på Radon-transformationen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: tomografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172930