Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nuklearmedicin

Oprindelig forfatter OHar Seneste forfatter Redaktionen

nuklearmedicin, lægeligt fagområde, som anvender radioaktive isotoper (radionuklider) til diagnostik og behandling af sygdomme. I Danmark bliver nuklearmedicin overvejende udøvet sammen med klinisk fysiologi, der i 1966 blev lægeligt speciale; siden 1982 betegnes dette speciale klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Specialet varetages på sygehusafdelinger. Afdelingerne indgår også i det landsdækkende atomberedskab, fordi de råder over ekspertise inden for dosimetri og strålingsbiologi og det nødvendige måleudstyr.

Anvendelsen af radionuklider som sporstoffer (tracere, se tracerteknik) inden for biologi og biologisk kinetik blev udviklet af George de Hevesy, der samarbejdede med Niels Bohr. I 1924 blev teknikken fx anvendt til bestemmelse af blodets omløbshastighed hos mennesket. Først fra anden halvdel af 1940'erne har nuklearmedicinen fundet klinisk anvendelse, fordi der på det tidspunkt udvikledes måleapparatur, der havde den nødvendige følsomhed til udefra at registrere strålingen fra radioaktive sporstoffer, der var indgivet i organismen. Med opfindelsen af gammakameraet i 1957 åbnedes der mulighed for en egentlig billeddannelse af radioaktive sporstoffers fordeling i kroppen. Billeddannelse på denne måde kaldes scintigrafi, og afhængigt af, hvilken isotop og hvilken kemisk forbindelse der er indgivet, kan funktionen af forskellige organer eller organsystemer vurderes. Dette giver mulighed for bestemmelse af hjertets pumpefunktion, nyrefunktionen, skjoldbruskkirtelfunktionen og for påvisning af blodprop i lungerne (lungeinfarkt), lidelser i knoglesystemet osv. Nuklearmedicinen har haft uvurderlig betydning for den fysiologiske forskning, og fagområdet er blevet tiltagende vigtigt for diagnostik, især pga. muligheden for scintigrafi.

Specialet varetager desuden behandlinger med radionuklider (se radioaktive lægemidler), der indgives i blodbanen eller indtages gennem munden. Eksempler herpå er strontiumbehandling af smerter fra knoglemetastaser ved prostata- og brystkræft samt behandling af binyrelidelser med jodforbindelser. Størst betydning har behandling af skjoldbruskkirtellidelser med jod-131 fået (se jod (lægemidler)).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Hartling: nuklearmedicin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133345