Mammografi, røntgenundersøgelse af brysterne ved anvendelse af røntgenstråler med ret ensartet, lav energi. Sådanne bløde stråler bremses i betydelig grad af bløddelsvæv og kan derfor på røntgenfilmen frembringe et detaljeret billede af brystets kirtelstruktur, fedt og bindevæv. Se også røntgenundersøgelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mammografi kommer af lat. mamma 'bryst' og -grafi.

Undersøgelsen spiller en væsentlig rolle for den tidlige diagnose af brystkræft og anvendes især på to områder, dels som hjælpemiddel i undersøgelsen af kvinder, der har en følelig knude eller andre konsistensforandringer i brystet, eller som har symptomer fra brystet i form af smerter, ømhed, hudforandringer eller væsken fra brystvorten, dels som led i helbredsundersøgelse af raske kvinder (screening) i bestemte aldersgrupper for at opdage brystkræft eller forstadier hertil så tidligt som muligt.

Ved mammografi kan kræft påvises som et afgrænset område af større tæthed end det omgivende væv, ved forekomst af små karakteristiske forkalkninger eller blot ved en ændret kirtelstruktur, herunder sammentrækning af vævet pga. skrumpende bindevævsdannelse omkring en svulst. Mammografi kan afsløre eller give mistanke om brystkræft, før der er en følelig knude, men er behæftet med en vis usikkerhed. Påviste mistænkelige forandringer må derfor som regel undersøges nærmere ved udtagning af en vævsprøve (biopsi), før diagnosen kan stilles med sikkerhed.

Ca. 5-10% af kræftsvulster kan ikke påvises ved mammografi, især når kirtelvævet er meget tæt, som det ofte er tilfældet hos yngre kvinder. I disse tilfælde forøges sikkerheden væsentligt, hvis mammografien suppleres med ultralydundersøgelse, som også er velegnet til at påvise væskefyldte hulrum (cyster).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig