Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

PET-scanning

Oprindelige forfattere AGje og OHar Seneste forfatter Redaktionen

PET-scanning, der viser produktionen af signalstoffet dopamin i hjernens basalganglier hos en patient, som lider af Parkinsons sygdom, sammenlignet med produktionen hos en rask forsøgsperson. Produktionen er målt som hjernens optagelse af fluor-18-mærket levodopa. Nederst PET-scanning af den del af hjernen, som hos patienter med Alzheimers sygdom har nedsat blodforsyning til den bageste del af den bælteformede hjernevinding (gyrus cinguli posterior). Blodforsyningen er målt som hjernens optagelse af ilt-15-mærket vand. PET-scanningen er vist sammen med en MR-scanning gennem den midterste del af hjernen.

PET-scanning, der viser produktionen af signalstoffet dopamin i hjernens basalganglier hos en patient, som lider af Parkinsons sygdom, sammenlignet med produktionen hos en rask forsøgsperson. Produktionen er målt som hjernens optagelse af fluor-18-mærket levodopa. Nederst PET-scanning af den del af hjernen, som hos patienter med Alzheimers sygdom har nedsat blodforsyning til den bageste del af den bælteformede hjernevinding (gyrus cinguli posterior). Blodforsyningen er målt som hjernens optagelse af ilt-15-mærket vand. PET-scanningen er vist sammen med en MR-scanning gennem den midterste del af hjernen.

PET-scanning, nuklearmedicinsk teknik til fremstilling af snitbilleder (tomografi), som anvendes til afbildning af organers stofoptagelse og stofomsætning. PET-scanning adskiller sig derved fundamentalt fra anden medicinsk scanning (CT-scanning og MR-scanning), som fortrinsvis fremstiller billeder af kroppens opbygning.

Til PET-scanning anvendes positroner, som udsendes (emitteres) af radioaktive isotoper af en del grundstoffer, bl.a. den levende organismes almindeligste byggesten, fx kulstof, ilt og kvælstof. Isotoperne produceres i en cyklotron, og positronerne udsendes ved radioaktivt henfald med ofte meget kort halveringstid (2 min for iltisotopen og 110 min for fluorisotopen). Isotoperne kan indbygges i organiske molekyler og lægemidler, hvis fordeling i organismen registreres vha. gammastråler, som dannes ved den energi, som frigøres, når en positron og en elektron udslettes (annihileres) ved sammenstød. Registreringen foregår vha. et særligt gammakamera. Den radioaktive bestråling ved en enkelt PET-scanning er af samme størrelsesorden som den kosmiske stråling ved Jordens overflade i et år.

1. led i ordet PET-scanning er en forkortelse for positron-emissions-tomografi.

Siden slutningen af 1990'erne har PET-scanning især vist sig klinisk anvendelig inden for diagnostik og behandling af kræft. Til påvisning af kræftsvulster anvendes helt overvejende et sporstof (18FDG), hvor en radioaktiv fluorisotop er bundet til sukkermolekylet deoxyglukose. Kræftceller optager sukker hurtigere end normale celler, og derfor vil koncentrationen af radioaktivitet være størst i kræftcellerne. Den efterfølgende billedoptagelse med en PET-scanner vil da vise svulster og metastaser som lysende pletter.

Annonce

PET-scanning anvendes til bestemmelse af en kræftsvulsts størrelse og udbredelse, til vurdering af, om en behandling har effekt, og til opfølgning med henblik på, om en kræftsygdom er brudt ud igen. En række andre sporstoffer er under udvikling for at øge den diagnostiske sikkerhed ved mistanke om kræft, fx 18fluor-tyrosin, 11carbon-methionin og 11carbon-cholin.

Senest er PET-scanning blevet kombineret med CT-scanning i en såkaldt PET/CT-scanner. Man kan således med PET-scanning påvise en kræftsvulst og med CT-scanning nøjagtigt bestemme dens lokalisation.

Til diagnostik af hjernesvulster anvendes PET-scanning kombineret med MR-scanning af hjernen, hvor billederne fra de to teknikker lægges sammen.

Ved strålebehandling af kræftsygdomme er strålefeltet i reglen blevet fastlagt med CT-scanning, men der er nu mulighed for at bruge flere teknikker, idet PET-, PET-/CT- og PET-/MR-scanninger kan overføres til den computer, der fastlægger strålebehandlingen.

Ved diagnostik af hjertesygdomme kan PET-scanning anvendes til at påvise uregelmæssigheder i stofskifte og blodgennemstrømning i hjertets muskulatur vha. to forskellige radioaktive sporstoffer. Dette har betydning, hvis en del af hjertemuskulaturen har nedsat pumpefunktion pga. nedsat blodgennemstrømning, men har bevaret stofskifte. I så fald er der stor sikkerhed for, at gendannelse af kranspulsårernes blodgennemstrømning (revaskularisering) ved en bypassoperation eller ballonudvidelsesbehandling vil kunne genetablere hjertefunktionen (se hjertekransåresygdomme og hjerteoperation).

Anvendelsen af PET-scanning er øget kraftigt siden slutningen af 1900-t., både i Danmark og internationalt. I Danmark er der PET-centre på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital. Der udføres desuden flere steder i landet en tillempet PET-scanning med såkaldt hybrid-PET-scanning eller gammakamera-PET-scanning. Her anvendes et to- eller trehovedet gammakamera, som med særligt ekstraudstyr og databehandling kan udføre PET-scanninger. Billedkvaliteten er dog ikke så god, som når der anvendes en egentlig PET-scanner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Albert Gjedde, Ole Hartling: PET-scanning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141462