Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vivisektion

Oprindelig forfatter JRyg Seneste forfatter Redaktionen

vivisektion, undersøgelse af levende forsøgsdyr med kirurgiske eller andre skadevoldende indgreb i forskningsøjemed, oprindelig udført uden anvendelse af anæstesi. Vivisektion anvendes for at klarlægge anatomiske og fysiologiske forhold hos dyr mhp. anvendelse af denne viden i relation til forhold hos mennesker.

Ordet vivisektion kommer af nylat. vivisectio, af vivus 'levende' og sektion.

I Danmark kræves det i henhold til Lov om dyreforsøg, at indgreb kun må foretages under anæstesi, ligesom det er et lovkrav, at dyr, der er i live efter sådanne undersøgelser, skal behandles med smertestillende lægemidler og skal aflives, hvis de har men efter et indgreb. Se også dyreforsøg.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Rygaard: vivisektion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180840