Stetoskop er et instrument, der anvendes til at lytte til hjerte, lunger, bug og blodårer.
stetoskop
Transmissionen af lyd
Det moderne stetoskop transmitterer lyde fra en receptor, der anbringes på brystkassen. Receptoren kan enten være fremstillet som en tragt af gummi, plast eller metal eller være en metalindfattet cirkulær membran på ca. fire cm. På de fleste stetoskoper findes begge typer; med et enkelt håndgreb kan en af dem gøres aktiv. Receptoren er forbundet med plastslanger til ørestykkerne. Nogle stetoskoper har elektronisk forstærkning.
Opfindelsen af stetoskopet
Stetoskopet er opfundet af den franske læge René Laënnec i 1816. Da Laënnec skulle undersøge en overvægtig, hjertesyg kvinde, kunne han ikke høre hjertet med den gængse undersøgelsesmetode, dvs. med øret direkte mod patientens brystkasse. Ved en pludselig indskydelse rullede han et stykke papir sammen til et smalt rør og placerede den ene ende over patientens hjerte, mens han lyttede med øret i den anden ende. Han opdagede, at han derved meget tydeligere kunne høre hjertets lyde og mislyde. Laënnec udviklede derefter det stive træstetoskop, jordemoderstetoskopet,som endnu benyttes til aflytning af fosterhjertelyd.
Monauralt og binauralt stetoskop
Laënnecs monaurale stetoskop, hvor man kun anvender det ene øre, afløstes i 1800-tallets sidste halvdel af binaurale stetoskoper, hvor begge ører anvendes til at lytte ved brug af to slanger og ørestykker. Et klassisk eksempel er det binaurale stetoskop, som det amerikanske firma Camman begyndte at fremstille omkring 1880.
I 1963 forbedrede den amerikanske kardiolog David Littmann akustikken i det binaurale stetoskop betydeligt og Littmann Stethoscopes har siden været det dominerende firma på størstedelen af verdensmarkedet, inklusive Danmark.
Stetoskopets indførelse i Danmark
Stetoskopet blev indført i Danmark af lægen Ole Bang i 1824. På mange andre områder var Ole Bang ikke en fremskridtets mand. Han er bl.a. kendt for at være en af de sidste forsvarere af humoralpatologien, som er læren om de fire legemsvæsker, på et tidspunkt, hvor teorien kom i tiltagende miskredit i lægeverdenen.
Stetoskopets fremtid
Tager man i betragtning, at ultralydsscanning af hjerte (ekkokardiografi) og lungerne samt andre former for billeddiagnostik af hjerte og lunger og de øvrige indre organer i dag foretages i tiltagende omfang, på ofte vagere indikation end tidligere, og som regel med forholdsvis kort ventetid, kan fremtiden for stetoskopet betvivles. Det er i hvert fald blevet et langt mindre betydningsfuldt hjælpemiddel for lægen, end det var tidligere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.