Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

månesyge

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

månesyge, ældre betegnelse for visse sindslidelser, som antoges at kunne opstå, når Månens stråler ramte en sovende, jf. det engelske lunacy 'sindssyge' (af lat. Luna 'Månen'). Fuldmåne ansås for at være medvirkende ved udvikling af epilepsi, søvngængeri og hysteri. Månens cykliske faseforløb sattes desuden i forbindelse med kvindens menstruationscyklus af nogenlunde samme varighed, hvilket medførte antagelser om Månens påvirkning af frugtbarhed og det ufødte barn. I Bibelen indgår beretningen om Jesu helbredelse af den månesyge dreng (Mark. 9,14-29), som "kastes til jorden af en ond ånd, og han fråder, skærer tænder og bliver helt stiv", dvs. lider af epilepsi. Forestillingen om månesyge er i et vist omfang bevaret i folketroen, fx som troen på, at søvnløshed i særlig grad optræder ved fuldmåne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: månesyge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129638