Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kopsætning

Oprindelig forfatter JBrix Seneste forfatter Redaktionen

kopsætning, tidligere brugt behandling af sygdomme, hvorved en opvarmet, ca. 5 cm stor metal- eller glaskop anbringes på huden. Under den følgende afkøling af koppen fremkommer der et undertryk i den, som medfører en øget blodgennemstrømning i den underliggende hud. Ofte blev kopsætningen gentaget efter perforering af huden med en sneppert, således at der blev suget blod ud gennem hudridserne. Kopsætning blev anvendt i behandlingen af smerter, søvnbesvær o.l., men også ved egentlige sygdomme, fx apopleksi, nyresygdom og lungebetændelse, og har været kendt siden oldtiden. Kopsætning har været brugt helt til beg. af 1900-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Brix: kopsætning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109977