Koppevaccination er vaccination mod sygdommen kopper (variola). I oldtidens Kina anvendtes en form for vaccination (variolation). Ved denne blev koppeblæreindhold fra patienter med kopper anbragt i sår på huden hos raske børn, hvorved et mildere sygdomsforløb kunne opnås. Metoden blev kendt i Europa i 1700-tallet og blev første gang anvendt i Danmark i 1754.
Vaccination i nutidig forstand slog først rigtig an, da den britiske læge Edward Jenner i 1798 publicerede sine epokegørende vaccinationsforsøg: Han havde bemærket, at malkepiger under malkningen af køer med sygdommen kokopper (variola vacciniae, af latin vacca 'ko') ofte fik kokopper på hånden uden at blive syge, og at de derefter ikke kunne smittes med kopper. Han indpodede derfor mennesker med sårsekret fra kokopper og udsatte dem derefter for smitte med kopper, uden at forsøgspersonerne dog blev syge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.