Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fødestol

Oprindelig forfatter Osler Seneste forfatter Redaktionen

Fødestol og transportabel kasse fra ca. 1800, der indeholder krukker med lægemidler. For at den fødende skulle opnå en bekvem stilling, kunne hældningen af stolens ryg indstilles. Brugen af fødestol ophørte gradvis i løbet af første halvdel af 1800-t. i takt med lægernes overtagelse af fødslen.

fødestol, udstyr, der navnlig før i tiden var en nødvendig del af jordemoderens hjælpemidler, da alle fødsler foregik i hjemmene. Velhavende familier havde deres egen fødestol, og kongelige fødestole kunne være udskårne og dekorerede med juveler. Med indførelse af fødselstangen og lægens deltagelse i fødslen blev fødestolen kasseret, og fødslen kom til at foregå i en seng. I slutningen af 1900-t. er forskellige former for fødestole atter kommet i anvendelse. Se også fødsel (fødestillinger).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Osler: fødestol i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81358