Cellularpatologi, nu bekræftet teori, som den tyske læge R. Virchow fremsatte i midten af 1800-t. som modstykke til den indtil da antagne teori, humoralpatologien, der gik ud på, at sygdom skyldtes forstyrrelser i legemsvæskerne, blod, slim samt sort og gul galde. Virchow fastslog, at sygdom skyldes abnorme ændringer i cellernes opbygning eller funktion.