byzantinsk medicin

I år 395 blev Romerriget delt i det Vestromerske og Østromerske rige. Det Vestromerske rige gik under allerede i 476, men det Østromerske rige, der også betegnes Byzans eller det Byzantinske rige bestod indtil 1453. De to riger var skønt det fælles ophav på mange måder forskellige politisk, kulturelt, socialt og økonomisk. I vest talte man latin og i øst talte man græsk. Det Vestromerske rige bestod af Italien, og de vestlige provinser i Syd- og Mellemeuropa. Det Østromerske rige omfattede Balkan, Lilleasien, Syrien, palæstina, Egypten og andre områder i Mellemøsten. I øst var hovedstaden Konstantinopel og i vest Rom, selvom kejserne efter 395 mest opholdte sig i Ravenna.

Perioden 300-600 kendetegnedes i øst ved en stabilisering og styrkelse af centralmagten og bureaukratiet. Det var med til at sikre en økonomisk fremgang i kraft af den kontrol staten udøvede overfor håndværk og handel. Man førte en hårdhændet handelspolitik præget af udstedelse af monopoler, afgiftslovgivning, valutakontrol og traktater vedrørende eksport og import med nabolandene. Den militære slagkraft blev øget under Kejser Justinian (527-565) i kraft af indførelse af en grænsemilits, en styrkelse af kavaleriet og flåden og en sammenlægning af den civile og militære provinsadministration. Man tilbageerobrede i denne periode områder i Italien, Sydspanien og langs den nordafrikanske kyst.

I landområderne øgedes imidlertid den sociale ulighed i kraft af øget koncentration af jord på godserne på bekostning af soldater- og bøndergårdenes jordbesiddelser. I vest var forholdene kaotiske. Riget blev reelt styret af skiftende generaler, der ikke evnede at gøre modstand mod de indtrængende fjender. Centralmagten og militæret blev fuldkommen sprængt af vandalerne, goterne og andre germanske stammer. Kort fortalt kan man sige, at der i øst foregik en reorganisering af det gamle Romerrige, mens der i vest foregik et sammenbrud.

Det intellektuelle miljø ved de medicinske skoler i Alexandria udviklede i den østromerske epoke visse særpræg