Brændejern er et ophedet og evt. glødende jerninstrument, som tidligere blev anvendt i kirurgien til fjernelse og gennemskæring af væv og til standsning af blødninger (kauterisation). Virkningen beror på, at vævets proteiner størkner (koagulerer).
kauter (kommer af græsk kauterion 'brændejern')
Brændejern har været anvendt fra forhistorisk tid og har været brugt i mange kulturers lægekunst. Brugen blev første gang beskrevet i et egyptisk papyrus fra ca. 1500 f.v.t.
Den første udførlige beskrivelse af teknikken er fra 900-tallet og stammer fra den arabiske læge Albucassis (931-1013) lærebog i kirurgi. Albucassis virkede som læge i Cordoba i den periode, hvor det sydlige Spanien var under islamisk (maurisk) herredømme.
Fra midten af 1500-tallet blev brugen af brændejern gradvist afløst af ombinding eller omstikning af større blodkar, men er dog fortsat meget benyttet i krigskirurgien i forbindelse med store amputationer.
Fra ca. 1860 blev brugen af brændejern erstattet af galvanokauterisation, hvor varmen leveres af en elektrisk ophedet glødetråd. I moderne kirurgi anvendes elknive og højfrekvent strøm til skæring og blodstandsning (elektrokirurgi). Laserkniven, som egentlig er en laserstråle, kan også skære og samtidig stoppe blødning ved koagulation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.