Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

blodigle

Oprindelig forfatter JRyg Seneste forfatter Redaktionen

Blodigle. Påsætning af blodigler. Patienten er den romerske kejser Galerius, som døde 311 af en sygdom, der viste sig ved, at stykke for stykke af hans legeme faldt af i ildelugtende klumper. Det er derfor, de tre læger holder sig for næsen. Galerius havde iværksat grusomme kristenforfølgelser. Få dage før sin død udstedte han et edikt, der gav de kristne ret til at bekende deres tro, men hverken dette eller iglebehandlingen kunne redde hans liv. Illustration fra fransk oversættelse af Boccaccios De casibus virorum illustrium, håndskrift fra 1400-t.; Paris: Bibl. Nat. Ms.F. 226.

blodigle, lægeigle, Hirudo medicinalis, ledorm (Annelidae). Blodiglen lever i ferskvand og kan blive 8-10 cm lang og ca. 1 cm bred. Den bider sig fast til varmblodede dyr og mennesker og suger blod. Koagulation af blodet hindres af et sekret fra blodiglernes læbekirtler, hirudin, som således kan anvendes som koagulationshæmmende lægemiddel.

Blodigler har i mange kulturer været anvendt til åreladning. Til langt ind i 1900-t. opbevaredes blodigler på apotekerne i vand i særlige iglekrukker og blev tilbageleveret efter brug.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Rygaard: blodigle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48335