Faktaboks

Thorkild Rovsing

Niels Thorkild Rovsing

Født
26. april 1862, Flensborg
Død
14. januar 1927, København

Thorkild Rovsing står ved patienten under den sidste forelæsning i klinisk kirurgi i kirkesalen i Det Kongelige Frederiks Hospital i 1910 før overflytningen til det nye Rigshospital.

.

Thorkild Rovsing. Foto forsynet med professor Rovsings underskrift.

.

Thorkild Rovsing som yngre fotograferet af H. Diedrich, Kbh.

.

Thorkild Rovsing var en dansk kirurg, der var overkirurg, først ved Det Kongelige Frederiks Hospital, fra 1910 ved Rigshospitalet, og professor i kirurgi ved Københavns Universitet 1899-1925. Med sin omstridte disputats fra 1889 påviste han bakterielle infektioners betydning for blærebetændelse og lagde grunden til udviklingen af dansk urologi.

Hans karismatiske personlighed var parret med et optimistisk livssyn, som gjorde ham meget afholdt; hans ry som operatør medvirkede til stor søgning til hans privatklinik.

Thorkild Rovsing var tilknyttet Det Radikale Venstre, men tilsluttede sig under genforeningsdiskussionerne Flensborgbevægelsen. Under Påskekrisen 1920 blev han undervisningsminister i det kortvarige ministerium Liebe efter først at have været udpeget af kongen som regeringsleder.

Under sit rektorat ved Københavns Universitet 1919-1920 tog han initiativ til oprettelsen af kollegiet Studentergården.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig