Poul Astrup, 1915-2000, overlæge ved Rigshospitalets centrallaboratorium 1954-79. Poul Astrup blev 1964 Danmarks første professor i klinisk kemi. Den store polioepidemi i 1952-53 motiverede Poul Astrup og medarbejdere til at udvikle metoder til nøjagtig bestemmelse af blodets luftarter, fx kuldioxid, og syre-base-balance. Dette fik stor behandlingsmæssig betydning og har givet ham betydelig international anerkendelse. Poul Astrup modtog Novo Prisen i 1970.