Faktaboks

John Knowsley Thornton
Født
15. januar 1845
Død
3. januar 1904

John Knowsley Thornton var en britisk læge. Han blev uddannet i Edinburgh i 1871 og blev siden læge ved byens Royal Infirmary under datidens store kirurg Joseph Lister, hvis antiseptiske metoder John Knowsley Thornton nøje fulgte inden for sårbehandling.

John Knowsley Thornton var imidlertid ikke bleg for selv at søge nye løsninger, og i 1884 udførte han som den første fjernelse af galdesten på en patient.

Hans Surgery on the Kidneys (1889) var i mange år et standardværk inden for undervisningen af datidens britiske kirurger.

Læs mere Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig